Brandmænd: Vi kommer til kort i en terroraktion

แชร์
ฝัง
  • เผยแพร่เมื่อ 9 ก.ค. 2018
  • Rammer terroren Danmark, er de danske redningsberedskaber ikke rustet til opgaven, lyder advarslen.
    I de seneste par år har vi gentagne gange set Europa blive ramt af terrorens grimme ansigt, og for brandmænd i de kommunale redningsberedskaber taler man ikke længere om hvis, men når vi bliver ramt af terror.
    Danmarks største brandvæsen er bekymret
    Det får blandt andre fællestillidsmand for brandmændene i København Thomas Brücker op af stolen.
    “I den første kritiske fase er vi os selv. Der kommer altså ikke nogen og hjælper os til at starte med,” siger Thomas Brücker til Fagbladet FOA og henviser til, at Hovedstadens Beredskab maksimalt kan stille med 77 mand ved en førsteudrykning.
    Ikke klar til et angreb som i Paris
    “Sammenlignet med Paris, hvor der øjeblikkeligt blev udkommanderet 300 brandfolk, er 77 ikke mange ved en lignende hændelse i København,” siger Thomas Brücker til Fagbladet FOA.
    Ud over de første 77 brandmænd, som Hovedstadens Beredskab råder over, vil man med det samme tilkalde hjælp fra de kommunale naboberedskaber og alarmere det statslige beredskab. Men de har brug for mere fælles træning og øvelser, mener Thomas Brücker.
    “Vores brandmænd og reddere er vant til at se tilskadekomne og døde, dog ikke i det målestoksforhold, som man vil opleve ved et terrorangreb. Men de værnepligtige fra det statslige beredskab har ikke samme erfaringer som os, og det kan blive et problem for den koordinerede indsats på et stort skadested,” siger Thomas Brücker.
    Åben om svagheder
    Hos Hovedstadens Beredskab er operativ chef Tim Ole Simonsen også åben om brandvæsnets svaghed.
    “Ved en hændelse, som vi har set fra udlandet, for eksempel i Paris eller Nice, vil vi ret hurtigt komme til kort med kapacitet,” siger han til Fagbladet FOA.
    Samme toner lyder fra både Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Beredskaber. De mener, ligesom brandmændene i København, at der er brug for flere midler til det kommunale brandvæsen og til ekstra mandskab og terrorøvelser på tværs af beredskaberne.
    “Jeg har svært ved at forestille mig, at man kan løse det her optimalt, uden at der også falder nogle penge af. Det er man nødt til at prioritere inde på Christiansborg,” siger fællestillidsmand for brandmændene i København Thomas Brücker og uddyber, at der skal bruges ekstra penge til mandskab og terrorøvelser på tværs af beredskaberne.

ความคิดเห็น •