Etablér en ny flisebelægning - Sådan gør du

แชร์
ฝัง
  • เผยแพร่เมื่อ 7 พ.ย. 2024
  • En flot og vellagt flisebelægning afhænger først og fremmest af underlaget. Kort sagt: fjern fliserne, grav af, læg stabilgrus og læggegrus, pladevibrér, læg brolæggergrus og vupti, så er du klar til at lægge nye fliser. God fornøjelse :-)
    www.grusdirekt...
    Her skal du høre lidt om, hvordan man etablerer en ny flisebelægning.
    Her ligger allerede en gammel belægning, som jeg tager op.
    Det der bærer en flisebelægning og sørger for, at den bliver pæn og lige mange år frem, det er de gruslag, der ligger nedenunder. Hvis man overvejer at genbruge gammelt grus, så vil jeg sige, at det kan man ikke.
    I virkeligheden er det sjældent, at der ligger den rette opbygning under nogle meget gamle fliser som disse, og hvis man kigger hen over fliserne, vil man ofte kunne se lunker. Nu står jeg faktisk på bunden af det, der altid er en vandpyt, når det regner. Her går det ned og her går det op, og det er et signal om, at der er noget galt med den grusbund, der ligger under.
    Til en start gælder det om at fjerne alle fliserne, så på med et par handsker og få fat i et koben.
    Hvis du har rigtig mange fliser som her, er det en god ide at få GrusDirekte.dk til at sætte en container, som du kan køre fliserne ud i, og til belægningerne kan du få bigbags.
    Når du har fjernet fliserne, skal der graves af, så du kommer helt ned til en fast, bærende bund.
    Hvor meget der skal graves af, afhænger af, hvilken type trafik, der skal være oven på fliserne. Er det gangtrafik skal der være plads til 7 cm stabilgrus og 3 cm læggegrus. Dvs. 10 cm i alt. Er det biltrafik, skal det stabile lag være op til 12-13 cm. Her er det bare gangtrafik.
    Finder du muldjord under de 10 cm, så er du nødt til at gå lidt længere ned, indtil du møder den faste grund.
    Det er vigtigt, at du sætter snore op, før du begynder at grave ud, for så har du noget at styre efter, når du fjerner overfladen. De står her og angiver 10 cm fra toppen af fliserne. Sæt målet over den færdige flise højde, så snoren ikke går i vejen for dit arbejde.
    Stabilgruset skal ud - 10 cm. Så skal det pladevibreres. Her er en maskine på 250 kg, hvilket er det man anbefaler for at trykke stabilgrus knaldhårdt sammen.
    Rids nogle spor med en skovl og læg nogle vandrør i. Justér dem ind efter snoren og stabiliser dem ved at skubbe grus indunder. Prisen gruset fast med hånden hele vejen langs røret, og tjek til sidst med en tommestok, om målet stadig holder.
    Træk af med en retteskinne oven på rørene.
    Fjern vandrørene og fyld sporene op med grus som stampes fast, så det får samme styrke som resten. Ret overfladen af til sidst, så du har samme rette overflade over det hele.
    Når du har lagt dit stabilgrus ud og pladevibreret det, så du rammer det rette mål i højden (hvis det er en flise på 5 cm, og der skal være 3 cm læggegrus, skal der være 8 cm ned til overfladen på det færdigstampede stabilgrus, hvis dine snore sidder helt nede i overfladen), så skal du til at lægge det fine 08 brolæggergrus ud på toppen. Der skal være 3 cm, når det ér pladevibreret. Dvs. du skal lægge lidt mere ud. En tommelfingerregel er, at det sætter sig 20 %, så du skal altså lægge 20 % oven i de 3 cm.
    Du lægger det bare du med din skovl, og så kan du glatte det ud med en rager til sidst.
    Når du skal lægge fliserne, er det vigtigt, at du får hele flisen til at ramme sandbunden på samme tid. Du må fx ikke få kanten til at ramme bunden først, for så laver du en lille grav, hvor flisen kan vippe i. Det er derfor vigtigt, at du stille og roligt får lagt hele flisen i én bevægelse.
    Så blev jeg færdig med den fine terrasse, og nu skal der fejes fugesand ud. Det jeg bruger, er stenmel 04. Det hedder 04, fordi det største element i stenmelet er op til 4 mm stort. Altså meget fint.
    Jeg bruger stenmel fordi, strukturen er meget kantet ift. strandsand, som er kuglerundt. Stenmel pakker sig meget let ned i fugerne. En anden årsag er, at det er meget næringsfattigt, og det er godt ift. ukrudt. Stenmel er noget af det bedste, du kan få til fliser.
    Alle produkter brugt i denne video kan købes hos GrusDirekte.dk, og hvis du vil vide mere, så kan du altid finde mere information på vores side.
    Tak fordi du kiggede med.

ความคิดเห็น •