Fliseterrasse | Gør det selv med GrusDirekte.dk

แชร์
ฝัง
  • เผยแพร่เมื่อ 1 มิ.ย. 2019
  • Drømmer du om at lave din egen fliseterrasse? Se vores guide i denne video, hvor vi giver dig tips og tricks til, hvordan du gør.
    www.grusdirekt...
    Her skal du høre lidt om, hvordan man etablerer og lægger en ny flisebelægning, og her kan du se, der ligger en gammel belægning allerede, som jeg skal tage op. Det der bærer sådan en flisebelægningen her, det der sørger for, at denne her bliver pæn og lige i mange år frem, det er jo de gruslag, der ligger nedenunder. Og hvis man tænker på, om man kan genbruge noget gammelt grus, der ligger nedenunder her, så vil jeg sige, det kan man ikke. Jeg var lige ved at sige, det kan man sjældent, men jeg vil hellere sige, det kan man faktisk ikke, fordi i virkeligheden er det meget sjældent, at der ligger den rigtige opbygning under disse meget gamle belægninger. Og hvis man kigger hen over det her, så vil du også ofte kunne se lunker, ligesom jeg står i nu. Nu står jeg faktisk på bunden af det, der altid er en vandpyt, når det regner. Her går det ned igen. Her går det op igen, og måske kan du allerede her i i kanten i starten se det gå ned og op. Det er altså et signal om, at der er noget galt med den bund, som ligger nedenunder, så det bliver du jo nødt til også at få fjernet.
    Men til en start, så er det altså et spørgsmål om at fjerne alle fliserne. Det er jo på med et par handsker og et lille koben, og så kan man sige, at de fliser her, hvis du har rigtig mange ligesom her, så det smart og GrusDirekte.dk til at sætte en container udenfor, som du kan køre fliserne ud i. De kan grabbes op, eller du kan få nogle bigbands til dem. Når du har fjernet dine fliser, så skal der graves af og der skal graves af, så du kommer ned til en fast bærende bund. Hvor meget du skal grave af, afhænger lidt af, hvor hvad det er for en type trafik, der skal være oven på disse fliser til sidst. Er det gangtrafik, så skal der bare være plads til 7centimeter stabilgrus og 3 centimeter læggegrus ovenpå - det vil sige cirka 10 centimeter. Er det biltrafik, så skal dit stabile lag op på cirka 12 til 13 centimeter. Men her er det bare gangtrafik, så vi skal egentlig bare have plads til de her 7centimeter stabilgrus og 3 centimeter læggegrus. Det vil sige 10 centimeter skal der af, med mindre man finder muldjord nede på de 10 centimeter. Så bliver man nødt til at gå lidt længere ned, indtil man har den faste bund.
    Det er vigtigt, at du sætter snore op, før du begynder at grave ud, for så har du noget at styre efter. Når nu du fjerner overfladen, og du kan se, de står her og angiver faktisk 10 centimeter fra toppen af fliserne, så har vi det at styre efter. Vi går ikke helt ned og lægger det plan med fliserne. Så sidder snorene jo i vejen. Men stabilgrus skal ud 10 centimeter, og som du kan se, så skal det pladevibreres bagefter. Her står der en maskine på 250 kilo. Det er det, man anbefaler, for at få noget stabilgrus trykket knaldende hårdt. Det skal nemlig synge, når du kører hen over det med en maskine der. Når du har fået lagt dit stabilgrus ud og pladevibreret det sådan, så du rammer det rigtige mål i højden - der skal du igen sigte efter en snor - hvis det er en 5 centimeter fliser, du skal have på, og der skal være 3 centimeter læggegrus nedenunder, så skal der være 8 centimeter ned til overfladen på den færdige stampede stabilgrus, hvis din snor sidder helt ned i overfladen med den færdige flisehøjde. Når det er sket, så skal du til at lægge det her fine 08 brolæggegrus ud på toppen. Der skal altså ligge 3 centimeter, når det er pladevibreret. Det vil sige, at du skal lægge lidt mere ud. Forklaringen er, at det sætter sig 20 procent. Sådan er det også med stabilgrus. Det sætter sig cirka 20 procent, når pladen vibrerer. Så det er altså det, du skal lægge mere på. Du lægger det bare ud med din skovl, og så kan du glatte ud her til sidst.
    Når du skal lægge fliserne, er det vigtigt at du gør det på en sådan måde, så hele bunden af flisen rammer sandbunden, på samme tidspunkt. Du må altså ikke få kanten her, for eksempel til at ramme bunden først, for så får du jo lavet en lille grav, hvor flisen så kan vippe i, når man en dag træder derpå. Så det er vigtigt, at du stille og roligt kommer ned her, og så skal vi ligesom have den ned på samme tidspunkt. Så blev jeg færdig med denne her fine terrasse.
    Det, det drejer sig om nu, er selvfølgelig at få fejet noget fugesand ned imellem fugerne på de fliser. Det jeg bruger er noget der hedder stenmel 04, fordi det største element her er op til 4 millimeter stor. Det er altså meget fint, og grunden til, at jeg bruger stenmel, er fordi stenen har en meget kantet struktur i forhold til strandsand, som er kuglerundt. En anden god grund til, at jeg bruger stenmel er, fordi det er meget næringsfattigt, og det bliver man glad for i forhold til ukrudt.
    Alle produkter jeg har brugt i denne her video, kan du købe på GrusDirekte.dk.

ความคิดเห็น •