Dag 19. Midtvejsmøde på halvvejen. Danmark til Nordkap
ฝัง
- เผยแพร่เมื่อ 15 พ.ย. 2024
- Det havde regnet hele natten. Heine havde ikke sovet så godt i campinghytten🏠. Til gengæld lovede de slet ikke længere den mængde regn som vi havde udsigt til i går. Juhuuu😉
Vi stod op klokken 7 - trak i tøjet og fik havregryn og nøddemix til morgenmad.
Derefter smurte vi madpakke til turen og kogte vand til termokanden.
Klokken 08.30 var det hele pakket og vi trillede ud af campingpladsen.
Det støvregnede lidt☁️.
Ved er læskur kunne vi fejre at vi nu er HALVVEJS på turen og havde cyklet 1600 km. siden vi kørte fra Midtjylland 🏆.
Dejligt med varm te og donuts når det var koldt i vejret.☕️🍩
30 km nord for Steinkjer kunne vi se en cyklist med en gul regnjakke nærme sig fra modsatte retning.
Det var Steinar, som var startet fra Nordkap på sin cykeltur sydpå nogle dage efter os.🚴🏻♂️🔝
På dette tidspunkt havde Steinar cyklet 1600 km. fra Nordkap og Heine og jeg havde cyklet 1600 km. siden vi var startet i Danmark. Nu mødtes vi så her præcis midt i Norge.
Herligt endelig at kunne sige pænt goddag og få en snak med Steinar når vi nu havde skrevet sammen gennem så lang tid. Det føles som måneder siden vi var i Steinars hytte i Bykle i det sydlige Norge.
Vi snakkede om ruten videre både nordpå og sydpå. For tiden fulgtes Steinar med en østrigsk pige, og de ville prøve at nå Trondheim i dag.
De kørte på henholdsvis gravel og racercykel, og deres setup var noget lettere end vores for de kørte heller ikke med en masse mad og proviant.
Det var drøn hyggeligt at mødes med dem🤩. Vi snakkede sammen et kvarters tid der midt på en lige landevej og tog så afsked. De i sydlig retning og vi i nordlig retning.
På ruten nord for byen Namsos blev naturen igen mere varieret. Vi synes den havde været lidt kedelig siden vi forlod Atlanterhavsvejen.
Vi så flere traner, og en af dem var helt tæt på. Skilte som advarer mod elge har vi set masser af, og i dag så vi det første som advarer mod rensdyr.
10 km før vi nåede campingpladsen hoppede der tre sneskoharer rundt på vejen foran os. Der gik noget tid før de sansede at springe ned i skoven🐰🐰🐰
To gange brød solen gennem det grå skydække. Det var bare lige for 30 sekunder, men hvor føles det godt, for vi har ikke set den siden morgenen hvor vi havde oversvømmelse ved teltene.
Efter 115 km på landevejen nåede vi den selvbetjente campingplads ved kysten. Der var ikke meget varme i luften, så vi slog hurtigt teltene op og lavede pasta bolognaise med æg til aftensmad.
Efter et bad var det på hovedet i soveposen, så man kunne holde varmen.
🇮🇳🇮🇳❤❤👍👍