Vi vågnede op ombord på færgen på hver vores sofa hen på morgenen🛳️.
Jakob vågnede en times tid før Heine, og spiste nogle af de kiks og brød med peanutbutter som vi havde tilbage.
Da Heine vågnede valgte han den store morgenmadsbuffet ombord på båden.
Da vi passerede strædet mellem fastlandet og øen Magerøya hvor Nordkap ligger, gik vi ud på dækket sammen med en flok andre passagerer for at høre om området.
Nordkap-plateauet er en stejl klippeformation der stiger 307 meter næsten lige op fra det arktiske hav. Det ligger 2.000 km fra Nordpolen og udgør den nordligste del af øen Magerøya i Nordkap kommune
Da Nordkap ligger på øen, Magerøya, kan det diskuteres, om stedet kan medregnes til fastlandseuropa, for i så fald vil den norske ø Svalbard ligge mere nordligt - men det har man åbenbart valgt at se bort fra.
Det var tydeligt at vi var kommet længere nordpå. Sneen på fjeldene lå nu flere steder helt ned til havoverfladen, og gennemsnitstemperaturen er kun 8° grader. Træer er der ingen af, så vegetationen udgøres af mos og lave buske.
Klokken lidt i 11 lagde Hurtigruten til kaj i Honningsvåg. Et andet krydstogtskib - Caribbean Princess med plads til 3.600 passagerer lå også for kaj i byen og der var turister over alt.
Da vi var kommet af færgen cyklede vi til hotel Scandic Honningsvåg hvor Heine havde bestilt værelse til os.
Da vi ved turistinformationen havde tjekket hvorfra Heines bus gik næste dag, satte vi for sidste gang kompasnålen i nordlig retning og klikkede cykelskoene i pedalerne.
Vejen bugtede sig mellem fjelde og smeltevandssøer. Og vi var nærmest kun kommet udenfor byen da de første stigninger begyndte. Et skilt viste først 8 % stigning nærmest inden vi var kommet i gang viste et nyt skilt 9 % stigning.
Vi blev overhalet af både busser autocampere og motorcykler. Og også to gamle traktorer med campingvogn efter. Alle var de på vej til Nordkap.
Engang imellem var der modkørende trafikanter som gav os thumbs up og vinkede til os. Og vi hilste også på flere modkørende cyklister som kom tilbage fra Nordkap👏.
Vi sled os op ad bakkerne med Heine i front. Jakob kunne ikke helt holde kadancen. Måske var det den store morgenmad Heine havde fået på færgen der her kom til gavn💪.
Da vi havde kørt cirka 5 km så vi de første rensdyr. Først nogle stykker med deres kalve, og lidt senere store flokke ude i landskabet.
Terrænet var noget hårdere end vi havde regnet med, og på en stor åben slette kunne vi se vejen bugte sig op over fjeldet så langt øjet rakte. Der var ikke vegetation over en halv meters højde og se nogen steder.
Da vi havde cyklet omkring 30 km og var på vej op ad en stejl bakke, kunne vi se dis og tåge på plateauet fremme foran os.
De sidste 4 kilometer blev tågen bare tættere, jo nærmere vi kom Nordkap.
Parkeringspladsen var fyldt med autocampere, biler og motorcykler.
Vi cyklede rundt om besøgscenteret og ud yderst på pynten.
Rejsens geografiske mål var nået, og vi stod foran globusen der markerer det yderste af det europæiske fastland🌏.
Vi skulle lige begge sunde os lidt, efter at have været undervejs i en måned med dette mål for øje.
Vi har slidt og slæbt os op over fjelde der tilsammen svarer til tre gange Mount Everest højde med hver vores 125 kg. cykel, rytter og bagage.
Og alligevel har det mentale været en større udfordring end den fysiske del med st træde pedalerne🚴🏻‍♂️💨.
Regn, kulde, oversvømmelsen af teltene, defekter på cyklen, og selvfølgelig dødsfaldet af Heines far har sat os på prøve.
Men sikke oplevelser vi sammen har fået. Det kommer til at tage noget tid og fordøje det hele.
Turens sidste strækning blev hårdere end vi regnede med. 70 km. med hele 1300 højdemeter er et værdigt punktum for vores rejse sammen op gennem Norge. Ialt 2600 km. har vi cyklet på turen sammen.