Adon Olam I

”Adon Olam”
Universets Herre
af Salomon Sulzer.
Musik fra St. Michael Hildesheim.
Universets Herre, der regerer som Skaber,
før noget væsen eller menneske blev skabt.
Den gang, da alt blev skabt ved hans vilje,
blev hans navn udråbt: Konge!
Og når alt forgår, skal han alene være den
mægtige konge.
For han var, han er, og han er til alle tider
i herlighed.
Han er én, han har ingen anden ved sin side,
som kan lignes med ham eller forenes med ham.
Uden begyndelse, uden ende.
Hans er alene magten, æren og herredømmet.
Han er min Gud, min levende forløser,
min klippe og min arvelod i nødens stund.
Han er mit banner og min tilflugt,
min lod og min kalk når jeg påkalder ham.
I hans hånd overgiver jeg min ånd,
når jeg sover og når jeg vågner.
Ja, ikke bare min ånd, men også min krop.
Herren er med mig, jeg har intet at frygte.
Oversættelse til dansk af nr. 33

[@omdehoek2]

Outside of Germany you can find many reform temples which keep this tradition alive and expand it with works by many composers of the twentieth century. The West London Synagogue and Belsize Park Synagogue and LJS are three in the UK. The music sounds - and is - less moribund there.

[@ruthwink]

Das Original von Sulzer ist allerdings für Männerchor und Knabensoprane und ohne Orgel. Und in sooo einem einschlafend langsamen Tempo muss man es auch nicht machen, da gibt es, obwohl heute selten aufgeführt, wesentlich "frischere" Aufnahmen. Sulzer hat übrigens mindestens fünf oder sechs mal Adon Olam vertont.