Dag 14. I baghjulet på 007 på Atlanterhavsvejen. Danmark til Nordkap.

Vi vågnede på campingpladsen i Molde klokken 8. Byen ligger med den smukkeste udsigt ud over sneklædte fjelde bag os. Og så helt grotesk en landingsbane til fly lige foran campingpladsen🛫.
Heine gik afsted med sin cykel til cykelsmeden. Den første han besøgte var en privat mand. Han skilte det meste af baghjulet uden at kunne finde fejlen😒.
Da han havde bakset rundt med hjulet og skilt det meste af uden at kunne finde fejlen bad Heine ham om at samle hjulet igen - for det kom der vist ikke noget godt ud af.
Ved en autoriseret cykelhandler nede i byen mente de ikke det kunne betale sig at at reparere hjulet. Et nyt ville koste cirka 1000 danske kroner. Så det bliver løsningen. Heine kunne hente cyklen igen klokken 11.
Tilbage på campingpladsen fik vi noget at spise, og så begyndte vi at pakke sammen. Heine hentede cyklen - nu med et sprit nyt baghjul.🤩
Og klokken 12.00 kørte vi nordpå ud af byen, samme vej som Jakob var kommet ned af fjeldet i går.
Vi passerede både skilifter og skihop bakker - så vi fik nogle flere højdemeter i benene.🚴🏻‍♂️🏔️
Efter et par timers kørsel nåede vi helt ud til Vestkysten af Norge.
Atlanterhavsvejen er en af Norges mest berømte vejstrækninger. Den går yderst langs kysten fra Vevang i Eide til Kårvåg i Averøy
Selvom det åbne hav strækker sig så langt man kan se er her alligevel ikke så vindblæst som på den danske vestkyst. Men det er virkelig smukt og dramatisk med klippeskær og vand så langt øjet kan se - og en evig skiftende himmel.
Desværre får Jakob ikke tjekket op på navigationen mens vi cykler, så vi kommer til at køre en omvej på 10-15 km.😟
I byen Bud slår vejen et sving og her sætter vi os og får en burger. Vejret har været dejligt solrigt at køre i, men i løbet af 5 minutter er det trukket sammen og regnen står ned i stænger.
På med regntøjet igen💦. Vi har efterhånden vænnet os til at der skal skiftes tøj flere gange om dagen, ligesom lynlåsene regnjakkens ventilationssystem skal åbnes og lukkes mange gange i løbet af dagen.
Vi havde stadig vinden i ryggen så vi skød en god fart.
Yderst på et klippeskær ved fastlandet nåede vi det stykke Atlanterhavsvejen er mest kendt for. Vejen går hen over en lang række små øer med otte broer, hvor den ikoniske Storeseisund-bro er den højeste og mest kendte. Vi skulle have de små gear fundet frem da vi skulle op over den for stigningen var på 9 %.
Den dramatiske kulisse er som skabt til film, og det er derfor ikke mærkeligt at filmen "James Bond: No time to die" har lagt en større actionscene på netop Atlanterhavsvejen.
På den anden side nåede vi fastlandet igen og fortsætte langs kysten til Atlanterhavstunnelen. Den må man ikke cykle igennem, så i et busskur ventede vi på at bussen kunne transportere os og cyklerne over på den anden side til Kristiansund.
Her cyklede vi til en park og slog teltene op.
Dagens etape blev på præcis 100 km.
Og det må være ok når vi først kom afsted klokken 12. 🚴🏻‍♂️💨🇳🇴

[@IsmailK.S-x6h]

👍👍🇮🇳🇮🇳❤❤K.S.IND

[@jan-michaeldabel379]

Har i planlagt turen med Komoot?

[@jakobmiko]

Vi brugte Komoot lidt, men kørte primært efter de norske nationale cykelruter som findes på siden her: www.vegvesen.no/nn/trafikkinformasjon/reiseinformasjon/sykkelruter/