Her kan du fange 80 kilo tunge fisk

แชร์
ฝัง
  • เผยแพร่เมื่อ 24 ส.ค. 2024
  • De er mellem 63 og 86 kilo. De er over 2,2 meter lange.
    4. marts blev der udsat fem kæmpe stør i søen ved Kaldred i Nordvestsjælland. Der blev også udsat mindre fisk, men det er helt klart de store stør, som Joachim Durup, der er medhjælper ved Nordvestsjællands Fiskepark i Kaldred, ser mest frem til at kæmpe med.
    - Normalvis har vi herude i parken fisk på 20-30-40 kilo af de store, og nu får vi altså en fordobling - så det bliver helt vildt. Det glæder vi os meget til, siger Joachim Durup.
    - Det bliver helt vildt. Og det kræver, at alle passer på fiskene, og derfor er det også meget vigtigt, at inden man påbegynder det her fiskeri, at man læser vores regelsæt grundigt igennem, så vi kan passe på dem.
    Reglen er dog, at fiskene under ingen omstændigheder må slås ihjel. Man fanger dem og sætter dem fri. De store fisk må ligeledes heller ikke hales op på land for at undgå, at de får skrammer.
    - De store fisk skal blive i vandet, så de ikke får skrammer, og det er kroge uden modhager, så de ikke får ridser i munden, fortæller Nicolai Lundorf, der ejer Nordvestsjællands Fiskepark
    - Vi holder meget øje med, at de har det godt, når de er i søen her.
    Skulle man tænke dyreplageri ved det, at man fanger fisken igen og igen, så mener folkene bag fiskeparken, at de gør alt, hvad de kan for at passe på fiskene.
    - Det vigtigste for os, er, at det altid er fisken, der sættes i første række. Det vil sige, at lige så snart den er fanget, så skal den sættes så hurtigt som muligt ud igen. Og det er altså vigtigere, end at få en masse gode fotos eller kød på grillen. Vi sætter fisken ud igen - og vi gør det med respekt. Det er det, der gør, at man kan holde et bæredygtigt fiskeri, siger Joachim Durup.

ความคิดเห็น • 1

  • @william4612
    @william4612 3 ปีที่แล้ว

    Ehmm, vi sad og snakkede lige omkring vægten på baluga'en. Hvor har i jeres kilde omkring top vægten på 3 tons, da vi søgte på nettet fandt vi frem til 1600kilo