Selv tak. Dejligt du kommenterer. Jo. Det kommer sig af, at "ånd" på hebræisk ("rûaḥ") er hunkøn. Det vil sige, at når Ånden svæver over vandene, som vi læser i skabelsesberetningen, så er pronomen "hun". I Ny Testamente er "ånd" (pneuma på koinegræsk) i intetkøn. Evangelierne bruger dog konsekvent hankønsendelse og maskuline tilnavne. Dette har gjort at man op igennem kirkehistorien har skiftet mellem at bruge det ene og det andet. Måske for at vise, at der er forskel på Gud og menneske?
Det vil sige, at du heller ikke bryder dig om at læse dit Gammel Testamente, hvor Helligånden også er hunkøn? (Ånd=rûaḥ er hunkøn). Der er en lang tradition i teologien for at bruge både femininum, maskulinum og neutrum om Helligånden. Måske for at vise, at der er forskel på Gud og mennesker? Man skal passe på med at blive stødt over ting, der ikke er grund til at blive stødt over. Glædelig pinse.
Solen skinner i dag på alt og alle og tak for det Amen
Tak for dine varme beskeder, Kren!
OGSÅ i dag Amen
Du er en fremragende prædikant. Der er saft og kraft og fiber i din udfoldelse af evangeliet.
Tak, Flemming! Det er (endnu engang) nogle meget flotte ord. Dem er jeg glad for.
Tak for ordene. Hvordan kan det være at du kalder Helligånden ‘hun’? Det har jeg aldrig hørt før. Har dog heller ikke været kristen mere end ca tre år
Selv tak. Dejligt du kommenterer.
Jo. Det kommer sig af, at "ånd" på hebræisk ("rûaḥ") er hunkøn. Det vil sige, at når Ånden svæver over vandene, som vi læser i skabelsesberetningen, så er pronomen "hun".
I Ny Testamente er "ånd" (pneuma på koinegræsk) i intetkøn. Evangelierne bruger dog konsekvent hankønsendelse og maskuline tilnavne.
Dette har gjort at man op igennem kirkehistorien har skiftet mellem at bruge det ene og det andet. Måske for at vise, at der er forskel på Gud og menneske?
@@livsmodMen ret beset giver det vel ikke rigtig mening at kønsbestemme Gud og Helligånden?
@@flemmingtimmermann4897 Nej. Det gør det nemlig ikke. Og det er egentligt det jeg forsøger at understrege med sproget.
Vil du ikke lade være at benytte hunkøns-prononer for Helligånden?
Det vil sige, at du heller ikke bryder dig om at læse dit Gammel Testamente, hvor Helligånden også er hunkøn? (Ånd=rûaḥ er hunkøn).
Der er en lang tradition i teologien for at bruge både femininum, maskulinum og neutrum om Helligånden. Måske for at vise, at der er forskel på Gud og mennesker?
Man skal passe på med at blive stødt over ting, der ikke er grund til at blive stødt over. Glædelig pinse.