Program 6: Luthers nye kirke

แชร์
ฝัง
  • เผยแพร่เมื่อ 29 ธ.ค. 2024
  • Resume:
    Hans Tausen vil gerne vide, hvem der egentlig ejer byen i dag, og hvor meget jord kirken ejer. For da han var her sidst, ejede kirken 1/3 af al jord, og havde stor magt, men Alvilda mener ikke, at kirken spiller en så stor rolle i samfundet i dag - mere i den enkeltes liv. Hun kan også fortælle, at man stadig betaler skat, men i dag er det til staten, og at velfærdsstaten i dag tager sig af syge og fattige i stedet for munkene, der forsvandt med reformationen. Det starter en snak om splittelsen af kirken i to - katolsk og protestantisk, og om magtkampe, bondeoprør og fyrster. Alvilda tager også Hans Tausen med på besøg i en kirke, så de kan se, hvad der er sket med indretningen af kirkerummet. Her når de to til den konklusion, at der i dag stadig er masser af spor efter reformationen, selv om noget af det nok også bare er sket, fordi der er gået 500 år. Hans Tausen slutter af med at give Alvilda et træ i afskedsgave med henvisning til historien om Luther, der blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han fik at vide, at verden ville gå under i morgen - og så svarede, at så ville han plante et træ i dag.
    Om filmene:
    Denne film er 1 ud af 6 film om reformationen til børn i 3.-6. klasse + tilhørende undervisningsmateriale (www.dkm.dk/luther). Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Viborg Kommune, Viborg Stift, Tumblehead, Sigurd Barrett og Danmarks Kirkelige Mediecenter, og er støttet af Folketinget - Reformationspuljen, Ole Kirk's Fond, Præsidiet for Reformationsjubilæet i Danmark og Viborg Kommune.

ความคิดเห็น •