Samspillet mellem vedvarende energiprojekter og ESG

แชร์
ฝัง
  • เผยแพร่เมื่อ 27 ธ.ค. 2024
  • I takt med at den grønne omstilling får mere og mere opmærksomhed, står virksomhederne over for nye udfordringer - ikke kun når det kommer til at reducere CO2-udledning, men også i forhold til menneskerettigheder og miljøhensyn.
    Den seneste EU-regulering, herunder due diligence-direktivet og bæredygtighedsrapportering, skaber nye rammer for, hvordan virksomheder skal dokumentere deres indvirkning på både miljø og samfund.
    Hvor den grønne dagsorden tidligere var centreret om klimamål og miljøbeskyttelse, lægges der nu også vægt på sociale faktorer.
    Vi står nemlig over for en ny fase, hvor menneskerettigheder og miljø skal vægtes lige så højt som CO2-reduktioner. Dette repræsenterer et skifte, som mange virksomheder skal forholde sig til. Store virksomheder, som er de første til at blive omfattet af direktiverne, vil fremover skulle identificere og forebygge risici - ikke kun i deres egne aktiviteter, men også i deres forsyningskæder​.
    Men selvom det i første omgang er de største virksomheder, der bliver omfattet af rapporteringskravene, vil de mindre virksomheder også blive berørt indirekte.
    Hør mere i denne udgave af "Energi Til Fremtiden".
    Podcasten har sponsoreret indhold.
    Gæster:
    Christina Rahbek, managing counsel, Gorrissen Federspiel
    Andreas Brunsgaard, seniorchefkonsulent, Dansk Industri (med på tlf.)
    Vært:
    Søren Vejby
    Produktion:
    Martin Andersen
    Koncept:
    Julie Brix

ความคิดเห็น •