"KOMIKER" - Lasse Rimmer (2012)

แชร์
ฝัง
  • เผยแพร่เมื่อ 9 ก.พ. 2025
  • "Komiker" er mit andet soloshow, og det første jeg turnerede med.
    Vi optog det hos Nordisk Film i samme tv-studie, der blev brugt til "Live fra Bremen" det efterår. Jeps, i 2012 var "Live fra Bremen" stadig live, men det var ikke fra Bremen.
    Showet førte til en nominering til "Årets Komiker" ved Zulu Comedy Galla samme år, og det blev rigtig fint anmeldt, da turnéen rundede af med overraskende mange shows på det lille teater, Rialto, på Frederiksberg. Prøv ikke at finde Rialto i dag - det er en Old Irish nu.
    Berlingske var helt oppe på 5 stjerner, og jeg ville stadig være lykkelig for dem alle fem, havde det ikke været fordi samme anmelder to år senere anmeldte "Selvtilfreds" og lige nævnte, at han havde været meget tæt på at give 6 stjerner. Pokkers, Berlingske!
    I bakspejlet er jeg semi-tilfreds med "Komiker". Nu synes jeg, at det er baseret på alt for lange bits, og der mangler temposkift. Og jeg gennemarbejdede ikke showet nok, når jeg var væk fra scenen. Det er workshoppet frem på masser af open mikes, hvor jeg møder op med nogle idéer og så banker alting på plads, mens jeg optræder. "Er det ikke bare din metode?" Jo, lad os bare sige det. Det er helt sikkert ikke imposter's syndrome og angsten for, at alt smuldrer, når jeg ser det på skrift.
    Og jeg gør det anderledes i dag, så i det mindste har jeg lært noget.
    Stop, stop, det er ikke et dårligt show, bare fordi jeg kan se alle de steder, det kunne være bedre.
    Og det kan altså ses kvit og frit på TH-cam, så, hallo, okay, ing?
    God fornøjelse. Og tak fordi du ser med.
    Hjemmeside: www.lasserimme...
    Instagram: / lasserimmer
    Facebook: / lasserimmerk. .

ความคิดเห็น • 8