Peter Dalsgaard - Kreativitet og computere: Hvordan påvirker brugen af IT menneskelig kreativitet

แชร์
ฝัง
  • เผยแพร่เมื่อ 7 ก.ย. 2024
  • Peter Dalsgaard er Professor i Human-Computer Interaction ved Aarhus Universitet og prismodtager af EliteForsk 2024-prisen.
    Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år fem EliteForsk-priser til nogle af landets dygtigste og mest talentfulde forskere. Alle indstillinger vurderes af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, som indstiller pris- og rejsestipendiemodtagere til uddannelses- og forskningsministeren.
    Videnskaberne Selskab afholder i den forbindelse en spændende foredragsaften med de fem EliteForsk 2024-prismodtagerne, hvor de får lejlighed til at give publikum et indblik i de deres banebrydende forskning.
    Siden computerens opfindelse har dens primære funktion på arbejdspladsen været at effektivisere rutinepræget arbejde. Men fremkomsten af ChatGPT og lignende typer kunstig intelligens gør det klart, at IT rummer potentialer for at skabe tekst, lyd og billeder, som er svære at skelne fra menneskeskabte.
    I denne forelæsning vil Peter Dalsgaard undersøge, hvordan brugen af IT på godt og ondt påvirker menneskelig kreativitet. Med udgangspunkt i nylige forskningsprojekter vil han belyse, hvordan kreative professionelle udvikler ideer med hjælp af både fysiske og digitale redskaber, og hvordan den kreative proces bliver påvirket af disse redskaber. Og i bredere træk vil han fortælle, hvad de nyeste forskningsresultater siger om mulighederne for at kombinere menneskelig og digital kreativitet.
    Læs mere om arrangementet på:
    www.royalacade...

ความคิดเห็น •