For hovedparten af debatten gør det ondt i mit liberale hjerte og sjæl, når jeg hører detaljeringsgraden, der styres fra centralt hold. Hvad med tillid til friheden, at de udfordringer kan løses spontant på et decentralt niveau. Det bliver blandt andet debatteret, om flere penge til sundhedsvæsnet giver bedre service. Det er ligeså vigtigt at spørge, om centralplanlægning af denne karakter giver bedre service.
Sit eget liv og afbureaukratisering. Er det ikke fair at stille spørgsmålet, om det er en hensigtsmæssig struktur, at vi har politikkere som ministre. Er de kvalificerede til det, og er det de rette kvalifikationer, de bliver valgt på?
Jeg må nok sige, at den sammenligning jeg har set mellem Alex Vanopslagh og Jordan Peterson tidligere, giver mindre og mindre mening.... jeg er lidt bange for, at hr. Vanopslagh's tidligere, lidt rebelskhed, er forsvundet noget, med den større vælgertilslutning... og desværre, helt 100% forudsigeligt, hvilket jeg tidligere har udtrykt min bekymring for. Noget i stil med, at: "Jeg håber I holder fast i jeres syn, når I bliver større". Jeg tror desværre, at LA vil agere, som _alle_ politiske partier gør, hvis de bliver store nok: "Go with the flow", og ikke nogen idealisme her. Anders Fogh, med "Minimalstaten", og han endte med at blive en af de værste socialdemokrater nogensinde.
Enig. Problemet med rebelskhed er at det kan skabe en kortvarig tilslutning til partiet, men det er dømt til at falde sammen igen, når momentum har toppet og enkeltsagerne mister deres relevans. Se på Fremskridtspartiet, Nye Borgerlige, Rasmus Paludan, etc. Magten, den langvarige indflydelse og politisk lederskab er i sig selv ikke en rebelsk størrelse, men kræver samarbejde med flest mulige aktører for at have en langvarig eksistens.
Undskyld, Hr. Vanopslagh.... jeg er devsærre nødt til at gentage den sammenligning (i en af _jeres_ videoer), der blev fremsat omkring dig, og Mr. Jordan Peterson, den canadiske professor, der egenhændigt angriber hele den socisalistiske idé. Sammenligningen holder ikke vand. Jordan Peterson kæmper stadig en indædt kamp, men jeg synes allerede du bøjer lidt af.
![เป็นไปได้ไหม - WanMai [Official MV]](http://i.ytimg.com/vi/_6lZ6b3_7Vo/mqdefault.jpg)
Problemet med Socialdemokratiet er at de ikke vil lave et velfærdssamfund men en velfærdsstat.
Hvordan vil du have det ene uden det andet?
Jeg er glad for I har comments aktiv, det er der ikke så mange andre politiske partier der har
Alex du er fantastisk
Flot Alex🙏
For hovedparten af debatten gør det ondt i mit liberale hjerte og sjæl, når jeg hører detaljeringsgraden, der styres fra centralt hold. Hvad med tillid til friheden, at de udfordringer kan løses spontant på et decentralt niveau. Det bliver blandt andet debatteret, om flere penge til sundhedsvæsnet giver bedre service. Det er ligeså vigtigt at spørge, om centralplanlægning af denne karakter giver bedre service.
Vi ses til folkemødet
jo mindre stat jo bedre er ikke fan af noget folketingsparti men hvis jeg skulle vælge bliver det LA
Sit eget liv og afbureaukratisering. Er det ikke fair at stille spørgsmålet, om det er en hensigtsmæssig struktur, at vi har politikkere som ministre. Er de kvalificerede til det, og er det de rette kvalifikationer, de bliver valgt på?
Pelle Dragsted er ikke til at tage fejl af. Han starter benhårdt ud med Karpman's drama trekant. Pelle har sorte-bælte i Karpman.
Enhedslisten var lige på pletten med lidt sproglig censur
Liberalisme = Frihedens filosofi.
Socialisme
Jeg må nok sige, at den sammenligning jeg har set mellem Alex Vanopslagh og Jordan Peterson tidligere, giver mindre og mindre mening.... jeg er lidt bange for, at hr. Vanopslagh's tidligere, lidt rebelskhed, er forsvundet noget, med den større vælgertilslutning... og desværre, helt 100% forudsigeligt, hvilket jeg tidligere har udtrykt min bekymring for. Noget i stil med, at: "Jeg håber I holder fast i jeres syn, når I bliver større".
Jeg tror desværre, at LA vil agere, som _alle_ politiske partier gør, hvis de bliver store nok: "Go with the flow", og ikke nogen idealisme her.
Anders Fogh, med "Minimalstaten", og han endte med at blive en af de værste socialdemokrater nogensinde.
Enig. Problemet med rebelskhed er at det kan skabe en kortvarig tilslutning til partiet, men det er dømt til at falde sammen igen, når momentum har toppet og enkeltsagerne mister deres relevans. Se på Fremskridtspartiet, Nye Borgerlige, Rasmus Paludan, etc. Magten, den langvarige indflydelse og politisk lederskab er i sig selv ikke en rebelsk størrelse, men kræver samarbejde med flest mulige aktører for at have en langvarig eksistens.
Undskyld, Hr. Vanopslagh.... jeg er devsærre nødt til at gentage den sammenligning (i en af _jeres_ videoer), der blev fremsat omkring dig, og Mr. Jordan Peterson, den canadiske professor, der egenhændigt angriber hele den socisalistiske idé.
Sammenligningen holder ikke vand.
Jordan Peterson kæmper stadig en indædt kamp, men jeg synes allerede du bøjer lidt af.