under tertiære alkoholer har du lavet en liile fejl i navngivning af alkoholet: 2-methylpropan-2-ol. du har nemlig glemt 2-tallet foran methyl:) dine videoer har hjulpet mig meget til Kemi B eksamen. tak:)xD
Velbekomme! Jeg er glad for at høre videoerne har været hjælpsomme. Og ja, du har ret i at hvis man skal følge IUPACs anbefalinger strengt bør man også skrive "2-" foran methyl. Det er meget typisk at udlade når man kun kan fortolke navnet på én måde. Men det gør det selvfølgeligt ikke mere rigtigt :D
Hej, jeg har lige et spørgsmål til din forklaring angående Butan-1-ol og dens blandbarhed med vand, i minut 7:26 siger du nemlig at man kan blande 37g pr./l vand, hvor der ellers er skrevet 73g pr./l. Var bare nysgerrig om hvilken én der er det rigtige. Ellers virkelig gode videoer og til kæmpe stor hjælp. Jeg ville ønske at der var lignende videoer i fysik C og B.
Tak! Her skal man holde sig til det skrevne. Det er 73 g/L. Nogen gange kan jeg godt blive forundret over de fejl jeg laver i videoerne her, og at jeg ikke selv opdager dem :) Det er ikke helt det samme, men jeg kan godt anbefale disse danske fysikkanaler: th-cam.com/users/rnajbjerg th-cam.com/channels/CljGvRHcotjF4trxb7-eZw.html th-cam.com/users/matajim
Hej hvad med butan-1-ol og butan-2-ol. De har den samme molarmasse, men forskellige kogepunkter og det har ikke noget at gøre med at butan-2-ol har et OH gruppe mere. - Men hvad kan være grunden til at butan-1-ol har et større kogepunkt end butan-2-ol??
Ja, de er ret ens. Det handler om at når den polære gruppe ligger mere i centrum af molekylet kan man bedre pakker molekylet med en tydelig positiv og negativ ende. Man kan også se at 2-methylpropan-2-ol har et endnu højere koge- og smeltepunkt. I eksempelvis butan-1-ol, hvor den polære gruppe ligger helt i den ene ende af molekylet vil du få en mere tydelig upolær ende, samt en ende med en positiv og negativ ladning. Og det er sværere at pakke på en måde hvor alle dele af molekylet lave stærke intermolekylære bindinger.
Hvorfor skriver du: en væsentlig isomeri for alkoholerne er stillingsisomeri, altså hvor hydroxy-gruppen sidder? Sidder den ikke kun et specifikt sted, hvis vi altså kun har en enkelt hydroxy-gruppe?
Jo, en enkelt hydroxy-gruppe sidder kun ét sted på ét molekyle. Det kunne eksempelvis være på carbon 2 i pentan-2-ol. Men flytter man hydroxy-gruppen kan man nemt lave isomerer af (de fleste) alkoholer. Eksempelvis kan man placere hydroxy-gruppen på carbon 1 eller 3 og dermed have pentan-1-ol og pentan-3-ol. Alle de tre alkoholer, pentan-1-ol, pentan-2-ol og pentan-3-ol, er stillingsisomerer til hinanden, fordi eneste forskel er stillingen af hydroxy-gruppen.
Radikal-kæder, som man ofte skrive med R-, er bare en anden måde at sige at her kunne der sidde hvilke som helst organisk kæde. Lidt ligesom matematik bruger X om variable, bruger man så i kemi R. Grunden til man kalder det et radikal er at hvis man fjerne bindingen mellem R og C, vil de ikke opfylde ædelgasreglen, og sådan forbindelser kalder man normalt radikaler.
Tusind tak for denne og alle de andre videoer. Det er virkelig en stor hjælp for os
Velbekomme
under tertiære alkoholer har du lavet en liile fejl i navngivning af alkoholet: 2-methylpropan-2-ol. du har nemlig glemt 2-tallet foran methyl:) dine videoer har hjulpet mig meget til Kemi B eksamen. tak:)xD
Velbekomme! Jeg er glad for at høre videoerne har været hjælpsomme.
Og ja, du har ret i at hvis man skal følge IUPACs anbefalinger strengt bør man også skrive "2-" foran methyl. Det er meget typisk at udlade når man kun kan fortolke navnet på én måde. Men det gør det selvfølgeligt ikke mere rigtigt :D
Rigtig god forklaring 👍👍👍
Tak!
denne video var en stor hjælp, tusind tak!
Det er jeg glad for at høre. Velbekomme:)
Hej, jeg har lige et spørgsmål til din forklaring angående Butan-1-ol og dens blandbarhed med vand, i minut 7:26 siger du nemlig at man kan blande 37g pr./l vand, hvor der ellers er skrevet 73g pr./l. Var bare nysgerrig om hvilken én der er det rigtige.
Ellers virkelig gode videoer og til kæmpe stor hjælp. Jeg ville ønske at der var lignende videoer i fysik C og B.
Tak!
Her skal man holde sig til det skrevne. Det er 73 g/L.
Nogen gange kan jeg godt blive forundret over de fejl jeg laver i videoerne her, og at jeg ikke selv opdager dem :)
Det er ikke helt det samme, men jeg kan godt anbefale disse danske fysikkanaler:
th-cam.com/users/rnajbjerg
th-cam.com/channels/CljGvRHcotjF4trxb7-eZw.html
th-cam.com/users/matajim
@@Gymnasiekemi tusinde tak for hurtig svar ;-) Jeg glæder mig til at kigge på fysik siderne.
Fantastisk video. Tusind tak'
Velbekomme
Hej
hvad med butan-1-ol og butan-2-ol. De har den samme molarmasse, men forskellige kogepunkter og det har ikke noget at gøre med at butan-2-ol har et OH gruppe mere.
- Men hvad kan være grunden til at butan-1-ol har et større kogepunkt end butan-2-ol??
Ja, de er ret ens.
Det handler om at når den polære gruppe ligger mere i centrum af molekylet kan man bedre pakker molekylet med en tydelig positiv og negativ ende. Man kan også se at 2-methylpropan-2-ol har et endnu højere koge- og smeltepunkt.
I eksempelvis butan-1-ol, hvor den polære gruppe ligger helt i den ene ende af molekylet vil du få en mere tydelig upolær ende, samt en ende med en positiv og negativ ladning. Og det er sværere at pakke på en måde hvor alle dele af molekylet lave stærke intermolekylære bindinger.
10:08 / 10:16
Hvorfor skriver du: en væsentlig isomeri for alkoholerne er stillingsisomeri, altså hvor hydroxy-gruppen sidder? Sidder den ikke kun et specifikt sted, hvis vi altså kun har en enkelt hydroxy-gruppe?
Jo, en enkelt hydroxy-gruppe sidder kun ét sted på ét molekyle. Det kunne eksempelvis være på carbon 2 i pentan-2-ol.
Men flytter man hydroxy-gruppen kan man nemt lave isomerer af (de fleste) alkoholer. Eksempelvis kan man placere hydroxy-gruppen på carbon 1 eller 3 og dermed have pentan-1-ol og pentan-3-ol.
Alle de tre alkoholer, pentan-1-ol, pentan-2-ol og pentan-3-ol, er stillingsisomerer til hinanden, fordi eneste forskel er stillingen af hydroxy-gruppen.
Hvad skal det menes med radikale/radikal kæder?
Radikal-kæder, som man ofte skrive med R-, er bare en anden måde at sige at her kunne der sidde hvilke som helst organisk kæde. Lidt ligesom matematik bruger X om variable, bruger man så i kemi R. Grunden til man kalder det et radikal er at hvis man fjerne bindingen mellem R og C, vil de ikke opfylde ædelgasreglen, og sådan forbindelser kalder man normalt radikaler.
@@Gymnasiekemi Tusind tak! det hjalp!
@@Gymnasiekemi Tusind tak! Det hjalp!