5 gode råd til præsentationsteknik og den gode præsentation | TACK
ฝัง
- เผยแพร่เมื่อ 6 ก.พ. 2025
- Er du interesseret i flere anvendelige værktøjer inden for præsentationsteknik, kan du læse mere om vores kursus Præsentationsteknik her: www.tack.dk/ku..., Dramatisk kommunikation her: www.tack.dk/ku... & Business Storytelling her: www.tack.dk/pe...
Det er ikke alle, det falder lige naturligt at tale foran forsamlinger, for eksempel, når de skal præsentere et nyt produkt, en strategi eller andet. Mange bliver decideret nervøse ved tanken, mens andre leger sig igennem deres præsentationer. Uanset, hvad dit udgangspunkt er, er det muligt for alle at lære at gennemføre en god og medrivende præsentation. Til dette formål findes der en række værktøjer og teknikker, du kan bruge til at peppe dine præsentationer op. Gør du brug af disse teknikker, vil dine muligheder for at brænde igennem og få dine tilhørere til at huske dit budskab, blive øget - uanset dit nuværende niveau. I videoen får du fem gode råd og teknikker til den gode præsentation: Få den gode start, Forbered dig grundigt, Skab billeder, Brug din stemme og Udnyt din mimik.
Det er altafgørende for din præsentation, at du får en god start og fanger dit publikums opmærksomhed allerede fra begyndelsen. Af den grund bør du planlægge starten af din præsentation grundigt og også gerne ordret vide, hvad du vil sige i de første tre-fire sætninger. Indledningen kan du øve grundigt igennem før din præsentation. Dette vil give dig ro og overskud til at koncentrere dig om dit kropssprog og stemme samt selve formidlingen af dit budskab.
En god indledning er imidlertid ikke nok. Det er selvfølgelig også essentielt, at du er generelt velforberedt og har styr på resten af din præsentation. Derfor bør du for at få det meste ud af din taletid have fastlagt en struktur og indholdsmæssig tidslinje for din præsentation. Dermed ikke sagt, at du skal udarbejde et decideret talemanuskript for din præsentation - din præsentation bliver bedst, hvis du også lader der være plads til improvisation. Afsæt tid til at nå alle punkterne i præsentation og sørg så for, at der også er rum til at improvisere. Dette gør din præsentation mere professionel og får dig til at fremstå endnu mere troværdig.
Synssansen driver 80% af vores indlæring. Af den grund er det enormt vigtigt, at du gør brug af billeder i din præsentation; både ved at bruge egentlige billeder i selve præsentationen, men også ved, at du i dit sprog eksempelvis gør brug af metaforer, anekdoter og historier. Ved at gøre brug af billeder - direkte i din præsentation eller indirekte i dit publikums bevidsthed - aktiverer du dine tilhøreres forestillingsevne og fantasi. Dette engagerer dem yderligere i din præsentation og maksimerer dine chancer for, at de husker dig og dit budskab.
Selvom synssansen er vigtigst, når det kommer til den menneskelige indlæringsevne, er det vigtigt, at du ikke glemmer også at have fokus på din stemmebrug. En ting er at vælge de rigtige ord og være velformuleret, noget andet er at tale på en varieret og fængende måde. Derfor bør du bestræbe dig på at udnytte alle de muligheder, din stemme giver dig, herunder din volumen, intonation og artikulation. Gør du god brug af disse, fanger du dine tilhøreres opmærksomhed endnu bedre.
Sidst men ikke mindst kan din mimik også bidrage til at få dit budskab igennem til dit publikum. Dit ansigt har adskillige mindre muskler, der kan være med til at nuancere dit ansigtsudtryk. Din ansigtsmimik udtrykker, hvordan du har det i en given situation. Dermed kan den udtrykke, hvor engageret du er, eller ikke er, i det, du fortæller om, og det gør en stor forskel for dine tilhøreres interesse, hvis de på dit ansigt kan afkode, at du brænder for det, du fortæller dem.