Test dit el-hegn | Poda Hegn

แชร์
ฝัง
  • เผยแพร่เมื่อ 4 ต.ค. 2024
  • En guide til hvordan du selv kan teste dit elhegn.
    Find hele guiden til dit elhegn her på www.poda.dk/bl...
    Virker din spændingsgiver som den skal?
    Spændingsgiveren er ”motoren” i et elhegn. Når du tjekker dit elhegn skal du derfor først måle, om den yder som den skal. Så har du også et udgangspunkt, når du senere skal måle, hvor godt selve hegnet fungerer.
    Hvordan tester man et elhegn?
    1. Sluk for spændingsgiveren og fjern ledningen til hegnet fra den røde terminal.
    2. Tænd for spændingsgiveren igen, og mål nu spændingen mellem den røde og grønne terminal med et voltmeter (se apparaterne herunder). Hold voltmeterets lille jordspyd mod den grønne terminal (jord) og føleren på selve voltmeteret mod den røde terminal.
    ❌ Er spændingen mindre end 6.000 Volt (6 kiloVolt)? Så er spændingsgiveren sandsynligvis defekt.
    ✅ Er spændingen 6.000 Volt eller mere? Så er spændingsgiveren OK.
    3. Notér spændingen, som voltmeteret viser: Den skal du bruge senere i hegnstjekket.
    ❗ Husk at slukke for spændingsgiveren så du ikke får stød, mens du igen tilslutter ledningen til hegnet til den røde terminal. Derefter kan du igen tænde spændingsgiveren, så der er strøm på hegnet. Det er ikke farligt at få stød af et elhegn, men det kan være rigtig ubehageligt.
    Her er en fremgangsmåde til at tjekke dit hegns jordforbindelse:
    1. Mens spændingsgiveren er slukket skal du skabe en midlertidig kortslutning på hegnstrådene, ca. 100 meter væk fra jordforbindelsen. Kortslutningen skal være tilstrækkelig til at spændingen på hegnet bliver reduceret til under 1.000 Volt. Kortslutningen kan etableres ved at banke et jordspyd ned ved siden af hegnet og tilslutte dette til hegnet.
    2. Når du tænder for spændingsgiveren er der nu et kraftigt flow af spænding både gennem hegnet og gennem jorden til jordforbindelsen. Er jordforbindelsen ikke i orden vil en del af denne spænding forplante sig til alt muligt andet. Man kan faktisk mærke den ved at lægge en hånd på jordspyddene og en anden på jorden ved siden af. Men vær lidt forsigtig, for man kan få et ganske pænt stød. Brug i stedet et digitalvoltmeter, hvor du helt præcist kan aflæse "overflowet":
    ✅ Er spændingen under 300 Volt? Så er jordforbindelsen i orden.
    ❌ Er spændingen over 300 Volt? Så er jordforbindelsen utilstrækkelig.
    Sådan forbedrer du jordforbindelsen
    Ofte ser vi, at jordforbindelsen er underdimensioneret. Mange bliver overrasket over det antal jordspyd, der skal til for at få en god jordforbindelse, men man skal huske, at det er en meget høj spænding, der går gennem jorden.
    👍 En tommelfingerregel er, at der skal anvendes 1 standard jordspyd pr. 3 Joule energi, som spændingsgiveren kan yde. En spændingsgiver som Gallagher M1400 yder f.eks. op til 12 Joule, så det giver 4 jordspyd som et udgangspunkt.
    Udover guiden her har vi også lavet en artikel hvor vi gennemgår, hvordan du kan teste dit hegn.
    Derudover kan du på bloggen også få svar på eksempelvis:
    Hvordan tester man et elhegn?
    Hvor meget strøm bruger et elektrisk hegn?
    Hvor mange volt skal der være i et hegn?
    Er det farligt at få stød af et stødhegn?
    Hvor mange jordspyd skal jeg bruge?
    Se bloggen her: www.poda.dk/blog/
    Poda Hegn har siden 1975 solgt, monteret og serviceret kliometervis af hegn, hvilket gør os til hegnsspecialister. Du kan se meget mere om hegn på vores hjemmeside: www.poda.dk/fo...
    Poda Hegn levere altid nøglefærdige løsninger, og vi montere gerne dit hegn: www.poda.dk/mo...
    Har du spørgsmål eller vil du have et tilbud på hegn, så er du velkommen til at kontakte dit Poda center. Du finder os over hele landet og vi kan også montere hegnet for dig. Det går hurtigt med vores specialmaskiner og så er du sikker på et professionelt resultat.
    Kontakt dit lokale Poda center her: www.poda.dk/fo...

ความคิดเห็น •