Hvor i alverden kommer dette her dx fra? Normalt i integralregning sætter man jo dx efter den funktion som integralet findes indenfor, men der betyder dx vel bare " mht. x" men er ikke noget man kan dividere eller gange med. Men det gør man i substitution. Why?
Det er faktisk ret subtilt. Det korte svar er, at det jeg gør i videoen i virkeligheden er et letsindig omgang med infinitesimale størrelser (dvs. dx og dt). De er uendeligt små, og adskiller sig fra almindelige tal, der "kun" kan være meget meget små. Derfor kan man heller ikke umiddelbart gange med dem på hver side af lighedstegnet, fordi vi normalt kun bruger almindelige tal, når vi f.eks. ganger eller dividerer i ligninger. Når det så er sagt, så der det en bekvemmelig shorthand, og logikken er, at idet dt/dx jo beskriver hvor hurtigt t ændrer sig, når x ændrer sig, så vil man også kunne gå "baglæns" og regne ud hvor hurtigt x ændrer sig, når t ændrer sig. Og det får man netop ved at isolere dx i ligningen.
Ja, jeg ved ikke hvor meget mening du kan få ud af det af en kommentar her i tekstfeltet. Men altså, pointen er, at man differentierer resultatet, og hvis det giver integranden, så har man regnet rigtigt. Du skal differentiere som en sammensat funktion: (2/3*(x^2 + 3x + 7)^(3/2) + k)' = (2/3)*(3/2)*(x^2 + 3x + 7)^(1/2)*(2x + 3) = (2x + 3)*sqrt(x^2 + 3x + 7). Da resultatet passer med integranden, er integralet udregnet korrekt.
Tusind tak Gordon Ramsey!!!
Hvordan vidste jeg det var dig haha
@@williamkaas4339 Nu way du svarede på den klokken 4 om morgenen. du er cooked
@@PedemellemrumLgbbq læse op på mat klokken 4 er måske lidt cooked
fantastisk forklaring ong
Hvor i alverden kommer dette her dx fra? Normalt i integralregning sætter man jo dx efter den funktion som integralet findes indenfor, men der betyder dx vel bare " mht. x" men er ikke noget man kan dividere eller gange med. Men det gør man i substitution. Why?
Det er faktisk ret subtilt. Det korte svar er, at det jeg gør i videoen i virkeligheden er et letsindig omgang med infinitesimale størrelser (dvs. dx og dt). De er uendeligt små, og adskiller sig fra almindelige tal, der "kun" kan være meget meget små. Derfor kan man heller ikke umiddelbart gange med dem på hver side af lighedstegnet, fordi vi normalt kun bruger almindelige tal, når vi f.eks. ganger eller dividerer i ligninger. Når det så er sagt, så der det en bekvemmelig shorthand, og logikken er, at idet dt/dx jo beskriver hvor hurtigt t ændrer sig, når x ændrer sig, så vil man også kunne gå "baglæns" og regne ud hvor hurtigt x ændrer sig, når t ændrer sig. Og det får man netop ved at isolere dx i ligningen.
i det først eksempel det sidste hvordan ser det ud efter vi differentier den kan du skrive det ?
Ja, jeg ved ikke hvor meget mening du kan få ud af det af en kommentar her i tekstfeltet. Men altså, pointen er, at man differentierer resultatet, og hvis det giver integranden, så har man regnet rigtigt. Du skal differentiere som en sammensat funktion: (2/3*(x^2 + 3x + 7)^(3/2) + k)' = (2/3)*(3/2)*(x^2 + 3x + 7)^(1/2)*(2x + 3) = (2x + 3)*sqrt(x^2 + 3x + 7). Da resultatet passer med integranden, er integralet udregnet korrekt.
Hvad hedder regneregelen for potensfunktioner der bliver brugt i eksempel 1?
Jeg ved ikke om den har et navn, men den ser således ud: Hvis f(x) = x^a , er en stamfunktion givet ved: F(x) = 1/(a+1)*x^(a+1) + k
Super fed video!
taaak