Go North
Go North
  • 43
  • 53 024
Teaser Preben Kælder
Film om Preben Boyes kælderinstallation
Film af Ketil Teisen og musik af Anne Eltard.
Ketil Teisen:
Jeg var ven med Preben Boye og hørte i årevis om hans arbejde med kælderen under mejeriet. Men så det aldrig i hans levetid. Det var først da Pia Kai Sørensen inviterede til kaffe og en udfordring. Lav en film om Prebens kælder.
Og hvordan gør man det. En død installation til levende billeder.
Det skal jo ikke være et lysbilledshow.
Og selve kælderen er overvældende.
Især når man går i detaljen.
Det er skønhed og grimhed, vulgært og følsomt, krig og kærlighed - råt og uforsødent.
Skulle jeg lave et skuespil, lade en bold trille ned i kælderen som mit idol Jan Svankmeyer levendegjorte en kartoffelkælder. Skal man animere så dukkerne bliver levende. Jeg har været vidt omkring og eksperimenteret. Opholdt mig dernede i timevis, dagevis. Med en blanding af glæde og skræk. For kælderen kan være skræmmende at være nede i i mørket alene.
Og jeg lærte kælderen bedre at kende. Det var som at se ind i Prebens hjerne uden filter. Et virvar af tanker, indskud, holdninger, glæde, sorg, frygt, had og kærlighed og håb. Livsglæde uden filter. Bikset sammen, indimellem, før og efter andre skulpturopgaver. Et fristed. En mandehørm. En skriftestol.
En dag tog jeg mit Panasonic G9 og et gammel Nikkor 24 mm f2 Ais objektiv frem af posen og gik ned i kælderen for at se det med nye øjne. Kun på f2! F2 betyder meget lille område med dybdeskarphed.
Og pludselig transformerede Prebens kælderinstallation sig til noget magisk. Abstrakt og konkret. Selv rummene blev til smukke farvemønstre og det var som at følge nervebanerne i Prebens hjerne.
Og det gamle objektiv fra 1970’erne gav det et råt uforsødet udtryk. Den fandenivoldskhed Preben også indeholdt og måske især her i hans refugium, hans kælder. Dybt personligt, uden filter.
Så denne films visuelle side er min vej gennem Prebens hjerne. Min oplevelse. Din vil være anderledes, hvis du tør gå der ned og hvis den stadig eksisterer i sit stille forfald. For Preben er her ikke længere og tidens tand udraderer…
Men det stopper ikke her for jeg gav stafetten videre til min ven og musiker Anne Eltard der har en fænomenal evne til at skabe musik til netop film, stemninger og steder.
Anne Eltard:
Jeg fik en film fra Ketil. 35 minutters tæt og intenst filmet materiale fra Prebens kælder. Jeg kendte ikke Preben, men nu hvor jeg har brugt uendelig mange timer og dage med hans kunst, har jeg en fornemmelse. Legende, pertentlig, undersøgende rammer Prebens kælderkunst med alle sine groteske og finurlige påfund. Jeg startede med at prøve at tage billederne ind og få en fornemmelse af Preben. Nogle enkelte billeder viser en mand med en venlig udstråling. Jeg må samle bidder ind og jeg i min søgen efter hvem det er jeg skal lave et lydbillede til. Der er ingen dialog, ingen ord, ingen tekst. Så min lydside bliver eneste auditive lag. En udfordring. For der er ingen historie, intet facit.
Jeg prøvede at gå med den legesyge, heftige kunst, med mange facetter. Men når jeg gik fo meget med, kvalte det muligheden for tilskueren til selv at tage værket ind. Blev det for pænt, med strygere (jeg er jo violinist) og for venligt, gik det også den forkerte vej.
Min vej ind i filmen blev at have en lille samling temaer og en ordentlig stak reallyde, som jeg har optaget mange steder. Blandt andet er en fil med snak og larm fra en cable car i San Fransisco med flere gange og sten ihavet ved Abbekås i Sverige. Reallydene er proceseret til det jeg synes gav mening. Der er hundredvis af små klip, som bevæger sig i lydbilledet og som tiden gik, blev jeg mere fortrolig med det univers jeg har prøvet at skabe. Det er en kælder, det er dystert, men det er også sjovt.
Nu håber jeg at du får en god oplevelse med filmen.
www.mejerietitorup.dk
มุมมอง: 169

วีดีโอ

Panasonic Lumix G9ii Første tanker/first impression
มุมมอง 154ปีที่แล้ว
Panasonic Lumix G9ii Første tanker/first impression
Film som værktøj Er det dyrt at lave film
มุมมอง 66ปีที่แล้ว
Film som værktøj Er det dyrt at lave film
Nisi Swift VND Mist Kit
มุมมอง 97ปีที่แล้ว
I have been testing out the Nisi Swift VND Mist kit for run and gun filmmaking.
Film som værktøj Hvad skal du gøre?
มุมมอง 43ปีที่แล้ว
Film som værktøj Hvad skal du gøre?
Film som værktøj: Hvor trykker skoen
มุมมอง 54ปีที่แล้ว
Film som værktøj: Hvor trykker skoen
Film som værktøj Stisystemer
มุมมอง 36ปีที่แล้ว
Film som værktøj Stisystemer
Film som værktøj Kundeudtalelser
มุมมอง 75ปีที่แล้ว
Film som værktøj Kundeudtalelser
Film som værktøj Podcast med Sandra Gentin om film til forskning
มุมมอง 141ปีที่แล้ว
Sandra Gentin fra institut for Geovidenskab og Naturformidling og Ketil Teisen snakker her om et fælles projekt og borgerinddragelse.
Film som værktøj podcast Mathilde Forstholm Afsnit 4
มุมมอง 41ปีที่แล้ว
Mathilde Forstholm og Ketil Teisen snakker om film og video til markedsføring og branding skal være perfekt eller ej.
Teaser til video podcast med Mathilde Forstholm og Ketil Teisen
มุมมอง 327ปีที่แล้ว
Teaser til video podcast med Mathilde Forstholm og Ketil Teisen
Film som værktøj podcast Mathilde Forstholm Afsnit 3
มุมมอง 42ปีที่แล้ว
Her snakker Mathilde Forstholm og Ketil Teisen om filmstrategi for virksomhedsfilm mm.
Film som værktøj podcast Mathilde Forstholm afsnit 2
มุมมอง 37ปีที่แล้ว
Mathilde Forstholm og Ketil Teisen snakker om film angst og hvordan man gør sig godt på skærmen og hvor vigtigt for fortællingen det er at bruge medarbejdere til storytelling mm.
Film som værktøj podcast med Mathilde Forstholm: Afsnit 1
มุมมอง 50ปีที่แล้ว
Film som værktøj: Sommer video podcast med Mathilde Forstholm om Branding, Salg, tiltrækning af investorer og medarbejdere.
Film som værktøj: Drivkraften
มุมมอง 98ปีที่แล้ว
Film som værktøj: Drivkraften
Film som værktøj: Erkendelse
มุมมอง 49ปีที่แล้ว
Film som værktøj: Erkendelse
Film som værktøj: Hvor lang tid varer en film
มุมมอง 198ปีที่แล้ว
Film som værktøj: Hvor lang tid varer en film
Film som værktøj: Dokumentarfilm form
มุมมอง 77ปีที่แล้ว
Film som værktøj: Dokumentarfilm form
Stenalderhjerne
มุมมอง 56ปีที่แล้ว
Stenalderhjerne
Tillid som tegneserie
มุมมอง 56ปีที่แล้ว
Tillid som tegneserie
Film som værktøj: Fundamentet/Semiotik
มุมมอง 66ปีที่แล้ว
Film som værktøj: Fundamentet/Semiotik
Film som værktøj: Baltic Shipping eventfilm og filmstrategi.
มุมมอง 100ปีที่แล้ว
Film som værktøj: Baltic Shipping eventfilm og filmstrategi.
S5M2 and Lumix Primes
มุมมอง 171ปีที่แล้ว
S5M2 and Lumix Primes
Tillid intimsfæren
มุมมอง 34ปีที่แล้ว
Tillid intimsfæren
Filmbriller
มุมมอง 62ปีที่แล้ว
Filmbriller
Ærlighed og Troværdighed
มุมมอง 55ปีที่แล้ว
Ærlighed og Troværdighed
Spejlneuroner
มุมมอง 69ปีที่แล้ว
Spejlneuroner
Vis det bevis det
มุมมอง 180ปีที่แล้ว
Vis det bevis det
Panasonic S5II first impression
มุมมอง 562ปีที่แล้ว
Panasonic S5II first impression
Go North Fjordline
มุมมอง 46K4 ปีที่แล้ว
Go North Fjordline